Croquis model er noget alle burde prøve at være

Hvad min erfaring med at stå croquis model lærte mig om selvkritik og selvkærlighed:

Da jeg var yngre havde jeg, som mange andre unge kvinder desværre et meget negativt syn på min egen krop. Jeg følte den havde forkerte proportioner og flere fejl end alle andres. Dette konstante negative fokus påvirkede mig dybt og gjorde, at jeg var socialt hæmmet, idet jeg hele tiden tænkte på, hvordan jeg tog mig ud.

 

Heldigvis kom det mig for øre, at de manglede en croquis model om torsdagen på det kreative aktivitetscenter ”Huset” i Århus. Det kan måske virke selvmodsigende, at jeg som slet ikke brød mig om min krop, synes det lød som en god ide at vise mig frem, for mennesker som ligefrem skulle studere den – endda som nøgenmodel.

Ikke desto mindre var det sådan det foregik oppe i mit hoved. Jeg tænkte, hvis ikke jeg kan vise mig offentligt, uanset påklædning, må jeg simpelthen bevæge mig helt udover min komfort zone og smide det hele.
Det var de tanker der gik forud for at jeg blev nøgenmodel til croquis tegning.

 

At betragte uden at dømme

 

Allerede dengang havde jeg oplevet, hvordan det var at tegne efter croquis model, medens jeg gik på et kursus i ”ler og formgivning”. Og her lod jeg mærke til, hvordan jeg forholdt mig til det menneske, der stod der nøgen foran mig.
Her var ikke noget med at dømme og sammenligne og skamme sig. Croquis modellen stod foran mig med den største naturlighed og lod sig trygt betragte i hendes form og positur i de forskellige stillinger. Dette ændrede noget i mig. Men det var først da jeg selv stod der, uden en trævl på kroppen og lod andre betragte min nøgne krop, at det for alvor ændrede, hvordan jeg så på mig selv.

 

Fra da af kunne jeg adskille mig selv fra at være min krop til at have bolig i en krop. Og forestillingen om at den ene krop er bedre end den anden, blev fejet af banen.

Min krop er perfekt som den er mig givet og har fantastiske funktioner og kan stå i alle mulige forskellige stillinger, også i en sammenhæng hvor den er nøgen som til croquis tegning. Som croquistegner tager du kroppen ind lige som den er uden at vurdere den. Her observeres den blot, og sanseindtrykkene fanges ind på papiret.

 

Croquis modellens konturer

 

Som croquis model er man et udtryk for form. Man er som person fuldstændig neutral og uvæsentlig. Det der betyder noget er omridset, formen og samspillet mellem lys og skygge.

Når du står croquis model opnår du dette billede på sig selv, som værende ren form, som har en væsentlighed blot i kraft af sin tilstedeværelse.

Dette har gjort, at jeg nu kan forholde mig til min krop uden af skulle bedømme den som bedre eller dårligere, men helt neutralt og i dyb værdsættelse af alle de egenskaber den giver mig. Uden den var jeg jo ingenting, den rummer alle mine organer og sørger for at alt virker som det skal og så er den boligen til min sjæl.

 

En booster til selvkærligheden

 

Jeg tror ikke jeg havde nået frem til at holde så meget af min krop som jeg gør i dag, hvis ikke jeg havde haft disse oplevelser med at stå croquis model. Det har været en stor gave og jeg vil opfordre alle, som ønsker at komme til at elske sig selv mere at prøve det af.