Derfor er sauna godt for dig
Det er ikke bare lækkert at gå i sauna. Det kan også være sundt for dig! Saunaen har faktisk en masse rigtig fine medicinske egenskaber, som du og din krop kan nyde godt af, hvis du er af almindeligt godt helbred.
Det sker, når du går i en sauna
Når man går i sauna, tænker man ofte, at man går derind fordi der kun er varme. Men faktisk er det vekslingen mellem netop varme og kulde, der er godt for kroppen. Der sker det, at varmen får din hudtemperatur til at stige fra omkring 34 grader til 42 grader. Og for at udligne den her stigning i temperaturen må dine blodkar altså udvide sig. Det betyder så, at dit blodtryk sænkes, alt imens dit hjertes frekvens også stiger (med ca. 50 procent). Det virker på samme måde som moderat motion – og det er sundt.
Desuden er der et sammenhæng mellem hyppige saunagængere og deres mindskede risiko for infektioner. Det at kroppen kan omstille sig hurtigt mellem varme og kulde gør nemlig, at folk, som tit er i en sauna, har mindre tilbøjelighed til at blive ramt af en infektion.
Er det for alle?
Sauna er desværre ikke for alle. Personer med forstyrret hjerterytme eller hjertesygdomme bør ikke gå i sauna. Har man et svingende blodtryk, er det heller ikke en god idé.
Er du nybegynder, kan de desuden være godt, hvis du f.eks. tager 3 besøg af 10 minutter ad gangen, så du tilvænner dig varmen.
Har du netop spist eller dyrket motion bør du desuden heller ikke hoppe ind i en sauna. Det kan gøre selv sunde og raske personer svimle.
Hvor går man i sauna?
Du kan finde saunaer mange steder. Typisk bruger mange den, når de er i svømmehal, men der findes også saunastuer, hvor man kan gå ind og anvende den.
Det er også normalt, at man har sin egen udendørs sauna, hvis man er engageret og har pladsen. Det kan nemlig være svært at finde den ekstra plads til en sauna indendørs, hvorfor mange får en installeret i haven i stedet. Det gør det også lettere at gå ud og køle ned. Så man er klar til endnu et dejligt besøg i ’svedehytten’.