Disse ting skal du huske, hvis du træner meget

Det er vigtigt at holde kroppen i gang. Det er dog langt fra alle, der sørger for at få den daglige halve times anbefalede motion. Sørger man ikke for at røre sig, risikerer man at få en eller flere af de omfattende livsstilssygdomme, og når man først er ramt, kan de være svære at komme af med igen. Vaner er nemlig svære at bryde, og en usund livsstil er en dårlig vane. Hvad end du har valgt at ændre din livsstil til det bedre, eller du længe har trænet meget, så kan du her blive meget klogere på, hvad du skal huske på, hvis du træner meget.

Det er ligeså vigtigt at give kroppen ro, som det er at træne

Det lyder paradoksalt, men den er god nok. Når man træner meget, har kroppen og musklerne brug for at restituere for at blive stærkere og bedre. Når man er inde i en god periode, kan det være svært at sige nej til træning og ja til sofaen, men det er vigtigt at gøre for at sikre, at man ikke udvikler skader eller gener, som på sigt kan være ødelæggende for den sunde vane. Har du svært ved at sidde stille, kan du med fordel investere i et par kompressionsstøvler. Et par kompressionsstøvler kan hjælpe dig med restituere hurtigere, hvilket betyder, at du hurtigere kan komme afsted igen. Se følgende video hvis du er interesseret i mere information:

Hold motivationen oppe ved synlige resultater

Når man træner meget, vil der typisk være perioder, hvor man ikke kan vente med at komme ud ad døren, mens der også vil være perioder, hvor man slet ikke har lyst. Er det noget, du kan genkende, kan du med fordel holde motivationen oppe ved at holde dig opdateret igennem synlige resultater såsom mål og billeder.