Få hjælp til hverdagen med velfærdsteknologi

I dag findes der mange muligheder for personer, der har en svær hverdag, hvor de har brug for lidt ekstra hjælp. Velfærdsteknologien er i rivende udvikling og kan give den rette støtte til ældre mennesker, personer med nedsat funktionsevne og kronisk syge. Det er således hjælpemidler, der er udviklet til at øge livskvaliteten hos brugeren, således denne kan klare sig selv i højere grad. et udbredt eksempel er elektriske køretøjer. Du har med garanti set flere af denne slags, som er designet til at hjælpe mennesker med gangbesvær. Herunder kan du læse om nogle af de tiltag indenfor velfærdsteknologien, der kan gøre livet nemmere for dig eller én, du holder af.

 

3 eksempler på velfærdsteknologi

  1. En medicinhusker.
    En medicinhusker er et elektronisk device, der gør det nemt for den syge at huske sine piller på bestemte tidspunkter. Mange typer medicin skal tages på nøjagtige tidspunkter på dagen, og medicinhuskeren hjælper med dette ved automatisk at give give en lyd og blinke på det rette tidspunkt. Den kan gøre det nemmere for plejepersonale at danne et overblik og samtidig gøre de pårørende trygge ved, at medicinen indtages korrekt.
  2. En lufttørrer til kroppen.
    En luftørrer kan installeres i badet, således man nemt kan tørre sin krop. Det er særligt fordelagtigt for ældre mennesker, der ikke længere har mobilitet nok til at bruge et håndklæde overalt. Det er også givtigt for personer med rygproblemer, lammelser og nedsat funktion. Lufttørreren er også mere hygiejnisk end et håndklæde, der let tiltrækker bakterier, når det er vådt.
  3. Støtte til håndens gribefunktion.
    En simpel handske med en indbygget gribearm kan hjælpe personer med nedsat funktion i hænderne. Hver dag bruger vi hænderne til små ting, som for eksempel at åbne et syltetøjsglas. Men selv den letteste opgave bliver gjort besværlig, hvis du lider af nedsat finger- og håndfunktion. Derfor er denne handske et vidunder for mennesker, der har brug for ekstra assistance på dette område. Det kan for eksempel være gigtramte eller personer, der generelt har svækkede kræfter.

Hvis du vil vide mere om de ovenstående redskaber og undersøge flere muligheder for hjælp, så kan du læse mere her om velfærdsteknologi.

 

Velfærdsteknologi til psykiske lidelser

Det er ikke kun personer med fysiske forhindringer, der kan få gavn af velfærdsteknologien. For eksempel er sælrobotten PARO blevet populær blandt demensramte og mentalt handikappede. Det er en yderst livagtig robot med store, mørke øjne og meget blød pels, der kan interagere med brugeren. Sælen kan blandt andet genkende ord og hilsner fra brugeren. Derudover reagerer den på lyd, således den vender hovedet i retningen af den talende. Sælen kan også huske forrige interaktioner og tilpasse sig herefter. Således bliver brugeren altså aktiveret og robotten kan være med til at skabe tryghed og ro.
Det er videnskabeligt dokumenteret, at denne form for interaktion med det meget livagtige dyr, kan hjælpe på både den fysiske og psykiske sundhed for brugeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *