Tandpine

Gode råd til at dulme tandpinen inden du kan komme til tandlæge

Det er de færreste, som ikke har oplevet at få en eller anden form for tandpine. Fælles for dem alle har været, at det har gjort sindssygt ondt. Det gør især ondt, når man spiser, men det kan desværre også sagtens gøre ondt, når man ikke laver noget. Det er derfor vigtigt, at man tager til tandlægen, når man har tandpine – men ventetiden kan være lang eller måske man ikke selv har tid. I så fald er der nogle ting, man selv kan gøre for at dulme smerten.

Tag smertestillende

Dette er sandsynligvis et af de mest brugte og almindelige råd. Men det virker altså også. Ofte er det ikke nok at tage en enkelt Panodil, men der skal lidt mere til. Tag for eksempel en blanding af Panodil og Ipren for at opnå den bedste virkning. Det er dog vigtigt at huske, at smertestillende ikke vil kurere tandpinen men blot fjerne symptomerne, altså selve smerten. Dette er dog også fint, indtil man kan få en tid hos tandlægen og finde roden til problemet.

De smertestillende piller skal tages, som pakken anbefaler, så man er sikker på, at man ikke får taget for mange. Ofte er det nok, hvis pillerne er håndkøb. Der burde ikke være behov for at få en recept på stærkere sager. Hvis smerterne alligevel er så stærke, at håndkøbspiller ikke kan dæmpe dem så meget, at det er nogenlunde udholdeligt, er det et stort tegn på, at man skal tage til tandlæge så hurtigt som muligt! Det er nemlig et tegn på, at der kan være en infektion, og det ikke bare er en normal tandpine, som kommer af at have et hul i en tand. Næste afsnit vil forklare, hvordan man kan rense munden, og det er især vigtigt, hvis det er en mulig infektion.

Rens munden

Først og fremmest er det en god idé at fjerne diverse madrester, så munden er helt ren. Dette kan gøres med en tandtråd. Ved at gøre det er man sikker på, der ikke sidder noget og irriterer tandkødet eller tanden mere end nødvendigt. For yderligere at dæmpe smerten kan man skylle munden med lidt varmt vand. Dette bør også dæmpe tandpinen for en tid. Men man bør altså ikke forsøge at dæmpe hævelser med en varmeflaske eller lignende. Her skal man i stedet bruge is. Dette kan også virke udmærket til at mindske smerterne, da tandkødet til sidst bliver så koldt, at smerten bliver mindre. Isen vil selvfølgelig også hjælpe, hvis området er ekstra varmt, da det så bliver nedkølet.

Generelt er det vigtigt at rense munden ved tandpine på grund af mulige infektioner. Ofte ved man jo ikke præcis, hvad der ligger til grund for tandpinen. Så det er vigtigt, at man ikke gør det værre ved at lade skidt komme ind i et eventuelt sår eller åbning.

Det er dog endnu en gang vigtigt at påpege at disse råd bare er det – råd. Det er ikke løsninger til at komme permanent af med tandpine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *