Gør haven hyggelig og pæn

De fleste kender til det med en uoverskuelig have, som ikke er pæn og ligner en urskov. Træer og buske vokser, som det passer dem, og ukrudtet har taget over, så blomsterne ikke vokser sig store og flotte. Det kræver masser af tid og hårdt arbejde at få bugt med en sådan have. Og når det så endelig er blevet gjort, kan det være svært at finde tiden til at holde det ved lige. Det er dog lettere med nogle få tips og tricks, så du ikke falder om af anstrengelse og fortvivlelse. Du kan nedsætte din tid i haven gevaldigt og stadig have en flot have, som du kan nyde om sommeren og kigge stolt ud på om vinteren.

Græsplænen

Græsset er nok den største del af haven. Det skal vedligeholdes og slås. Om sommeren er det især tidskrævende med en græsplæne, da græsset skal slås oftere. Vælg en robotplæneklipper og slip for det hårde arbejde. Du sparer også en masse tid, som du kan bruge på andre opgaver i haven, der er sjovere og hyggeligere. En robotplæneklipper har også let ved at komme ud i hjørner, som kan være svært med en stor græsslåmaskine. Ved bedene skal græsset også holdes væk. Det kan være svært at finde tid til at holde græsset væk fra bedene. Ofte kan man glemme det og uden at opdage noget, har græsset pludselig slugt størstedelen af bedet. En god løsning er at sætte brusten mellem bedet og plænen, så der er en markeret linje mellem græsset og bedet.

Bedene

For at få en hyggelig have er det godt at have nogle bed med flotte blomster i, så der er noget flot at kigge på. For at undgå ukrudtet overtager bedet, kan du strø med forskellige produkter som træflis og kakaoskaller. De gør, at der hverken kommer plads eller lys til at vokse i.