Laserbehandling

Hvad er egentligt en laser? Og laserbehandling?

Lys er energi. Laser er ikke andet end koncentreret lys, og derved koncentreret energi. Det der er specielt med en laser er, at lyset bliver fuldstændig ensrettet. En lommelygte koncentrerer også lys. Men laseren kan noget, som selv den stærkeste lommelygte ikke kan: lysstrålerne i en laser er 100% parallelle. En lommelygte kaster en lys kegle. Lyset spreder sig bredere og bredere med hver cm distance fra lyskilden.

En laser kaster ikke en lyskegle men et lyspunkt. Det spreder sig ikke. Med en god og kraftig nok laser kan du lyse op til månen. Hvis du målte lyspunktet der hvor det ramme månen, ville det have den samme diameter som ned på jorden.

Lys er blevet brugt til alternativ behandling (ikke-medikamentbaseret) af en række lidelser i årtusinder. Det har længe været kendt at fx rødt lys støtter behandling af visse infektioner. Derudover påvirker lys og farver også vores stemning, og også det kan bruges til at fremme heling. Det gælder både psykiske som fysiske lidelser.

Helende lys – har du prøvet læserbehandling?

Lasere kan bruges til lidt af hvert. Meget kraftige lasere koncentrerer så megen energi at de kan skære igennem stål. Det bruges fx i industrien. Science fiction historier er fyldt med laser våben. Laservåben findes også i virkeligheden. Men de bruges kun til målsøgning og til at slå elektronik ud med. En laser bruger nemlig store mængder energi. Et laservåben der kunne standse en tank eller sænke et slagskib skulle bruge sit eget kraftværk. Og det gør det lidt upraktisk til krigsførelse.

Men læger har brugt lasere til behandling siden 1970’erne. Lasere bruges til avancerede operationer med såkaldte laserknive. De har den store fordel at de samtidigt med at skære igennem, også kauteriserer vævet. Det standser blødningen med det samme og steriliserer også såret.

De sidste år har man udvikler en række ikke-operative laserbehandlinger. Først var det farvede laser lamper som brugtes til behandling af Akne og andre hudproblemer. Nu findes der laserbehandlinger for alle mulige fysiske skavanker. Især sportsskader reagerer godt på laserbehandling.

Hvor kan laserbehandling hjælpe?

Laserbehandling er særdeles populær ved alle slags sportskader. Typiske sportskader er fx:

  • Myoser – forhærdninger af muskelvæv pga. trauma eller iltmangel
  • Tennisalbue – det er en udbredt misforståelse at det tennisalbue har noget med tennis at gøre. Alle kan få tennisalbue ved forkert belastning af albuen.
  • Golfarm og musearm – er den samme slags skade som tennisalbue.
  • Operationssår – Laserbehandling kan hjælpe med regeneration af sårvæv
  • Rygproblemer – De fleste rygproblemer skyldes faktisk skader på de små og dybe rygmuskler. Være sig forspændinger, myoser eller overstrækning. Men også andre årsager kan reagere godt på laserbehandling

Hvordan virker laserbehandling på idrætsskader?

Laserbehandling ved sportskader fungerer på den måde at laseren stimulerer cellernes evne til at reparere og regenerere sig selv. Det sætter skub i helingsprocessen, som derpå sker ad helt naturlige veje. Effekten kan nogle gange mærkes med det samme. Men som regel kræver det 2-3 behandlinger.

Den samme proces, hvor laserbehandling stimulerer cellernes regenerationsevne, medfører også stimulering af immunsystemet. Kroppens celler har ikke den samme evne som planteceller, nemlig fotosyntese. Men lys påvirker dem alligevel. Lys er ren energi. Når det rammer en celle bliver lyset forvandlet til varme og i den form optaget af kroppens celler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *