Indret din have for dine børn

En have er det perfekte sted at underholde børnene. Med den rigtige beklædning kan de være ude året rundt og dermed lege med andet end en iPad, en xBox eller en Play Station inde på sofaen hele tiden. En god indrettet have med masser af legemuligheder giver børnene lyst til at gå på opdagelse ude i haven i stedet for at sidde foran en skærm det meste af dagen. Børnene får på den måde ikke kun frisk luft, men også en god dosis motion –  og de får lov til at prøve deres kreativitet og fantasi af i deres leg. En kæmpe fordel for dig som forælder er at du efter en lang dag i haven får et træt barn, der falder i søvn inden hovedet overhovedet når at ramme puden.

Der findes mange forskellige legegenstande, som passer godt ind i legehaven.

Legehuse

Legehuse kan skabe rammerne om en masse forskellige lege, som styrker børnenes fantasi. Legehuset kan fungere som børnenes fristed i haven – som deres eget hus, hvor de har deres egne ting og måske endda deres egen fantasifamilie. Legehuset behøver ikke være dyrt for at gøre børnene glade. Der findes billige legehuse, som kan skabe de perfekte rammer for børnenes leg. Billige lejehuse kan desuden være med til at gøre børnenes leg mere ægte, idet man for eksempel kan male legehuset efter børnenes ønsker.

Gyngestativer

Gyngestativer er én af de legegenstande, som passer til børn af alle aldre. Når man er lille, er det sjovt at blive skubbet af mor og far, men når man bliver større, så er det sjovere at se, hvor højt man kan komme helt uden hjælp.  Gyngestativet er derfor en essentiel del af en legehave til børn af alle aldre.

Trampoliner

Trampoliner er elsket af både store og små – og det er også en legeredskab, som også sørger for få motion ind i børnenes leg. Trampoliner giver mulighed for mange former for leg og konkurrencer, som for eksempel hvem der kan hoppe højest. Det kan dog være en farlig leg – så sørg altid for det rigtige sikkerhedsudstyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *