Kender du faresignalerne for stress? Det skal du være opmærksom på

Stress kan opstå af mange udefrakommende faktorer, og vi kan vente det, når vi mindst kan overskue det. Stress kan både virke trættende, opgivende, mentalt- og fysisk udfordrende og det kan spænde ben for os i hverdagen, påvirke familielivet som karrieren. Det er derfor essentielt at tage hånd om problemet. Stress nej tak – hverdagslykke og stabilitet ja tak!

Hvordan kan man så vide, at man er én ud af de mange, der rammes af stress, og hvordan håndterer vi udfordringerne og kommer over på den anden side?

Disse stresssignaler skal du kende til

Først og fremmest skal det lægges fast, at det er individuelt, hvorledes vi bliver ramt af stress, hvordan det opstår, og hvordan vi hver i sær håndterer dem bedst muligt. Alligevel er der nogle karaktertræk, som vi alle kan være opmærksomme på, inden det går helt galt.

Symptomer som svimmelhed, besvær med koncentrationen, hovedpine, tristhed og tankestorm, uro i krop og hjerne er fælles kendetegnet for nogle af de indre symptomer, som stress har på sig. Dog skal man ikke tro, at man er ramt af stress, hvis man i nogle dage har haft svært ved at falde i søvn eller har en dukkende hovedpine. Det kan være mangel på væske eller fordi man i en kort periode tænker over noget specielt.

Det handler derimod om at mærke efter i kroppen og se det i det store perspektiv. Er der et mønster over længere tid, kan det godt tyde på begyndende stress, men stress er samtidig en alvorlig diagnose, som man ikke skal spøge med.  Mange har tit tendens til at sige, ”puha jeg får stress af det her”, men det er ikke den ”rigtige form” for stress.

Derimod er der de ydre stresssignaler som hjælpeløshed, mangel på humor, bliver asocial og får lyst til at være alene, har en kort lunte og har let ved at vrisse af folk. De ydre faresignaler er nogle, som din omgangskreds kan være med til at hjælpe dig med at håndtere. Så snak åbent om det med dem, så de er klar over, hvorfor du opfører dig, som du gør. Det vil gøre det nemmere for dem at være forstående og have nemmere ved at bære over med.

Et godt hjælperedskab til selv at blive opmærksom på sit stressmønster er ved at føre en dagbog. Lad både et par tætte personer omkring dig føre en kort dagbog over dig, og også dig selv. Efter en kort periode kan I sammen kigge på dit mønster og se, om der kunne være nogle fællestræk, der kan arbejdes på og måske har dine venner eller familie nogle idéer til, hvordan du kan bryde netop dit stressmønster. Stress nej tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *