Sådan holder du fast i en sund livsstil

Mange mennesker kan sikkert nikke genkendende til ønsket om at leve en sund livsstil. Der er nemlig mange fordele ved at leve sundt – det kan mindske risikoen for sygdomme, det kan betyde flere gode leveår, og så er det godt for sindet. Der er altså både fysiske såvel som psykiske gevinster ved at spise sundt og dyrke motion. Men det kan være nemmere sagt end gjort at fastholde de sunde rutiner, og derfor kan du her få gode tips til at holde disse i hævd.

Husk at belønne dig selv

Når det kommer til at leve en sund livsstil, er det vigtigt, at der er en motivationsfaktor, der holder dig i gang. Det kan arte sig på mange forskellige måder, men for nogle mennesker kan belønninger være et godt incitament. For nogle betyder det for eksempel at forkæle sig selv med en godt glas Portvin, og for andre kan det være motiverende at købe nye løbesko, så man er klar til løbeture i det fri. Dette kan være med til at booste din lyst til at dyrke motion og spise sundt, samt kan det være givende for dit mentale velvære.

Alliér dig med en træningsmakker

En god idé kan være at finde dig en partner, som kan ledsage dig på dine løbeture eller på et træningshold i fitnesscenteret. Det kan nemlig være en motivationsfaktor at vide, at man ikke er alene om det, og så kan I heppe på hinanden undervejs. På den måde kan du have det sjovt samtidig med, at du får dyrket noget motion. Dermed slår du to fluer med ét smæk, idet du både er social og aktiv, hvilket er sundt for både krop og sjæl. Så spørg din veninde, kollega eller bror om, de vil med dig næste gang, du skal ud og røre kroppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *