Sådan tiltrækker du flere til din forretning

Som forretningsdrivende virksomhed i dagens Danmark kan det ofte være svært at finde ud af, hvordan man bedst tiltrækker kunder, nye som gamle. Internettet flyder over med lige dele teorier og nye undersøgelser om de seneste trends på sociale medier og lige dele konkurrenter, som synes at have opfundet den dybe tallerken igen og igen. Så hvordan skal du som virksomhed gebærde dig i et miljø, hvor alt handler om opmærksomhed? Svaret er med et A-skilt.

Hvad er et A-skilt egentlig?

Du har måske ikke hørt om det gængse navn før, men faktisk er et A-skilt blot et helt almindeligt gadeskilt eller sandwichskilt, som de fleste kender det som. Selvfølgelig fås det i forskellige formater, og det er dér, A’et kommer ind i billedet. Lidt som med størrelser på ark papir, går størrelserne på skiltene også fra A3 helt op til A0, som er omtrent menneskestørrelse.

Formatet på skiltene varierer naturligvis også alt efter behov. Således kan du få både til indendørs- og udendørs brug. Du kan få stormsikrede skilte med pløkker til, skilte hvor fødderne er af beton, skilte af stål og skilte af aluminium. Behovet kender du selv, pointen er bare, at du med sådan et skilt fuldstændig kan skræddersy din løsning, alt efter hvad der passer din forretning bedst.

Hvorfor skal du vælge et A-skilt?

Selvom det kan virke som en banal løsning, eller et skridt tilbage i vores moderne, højteknologiske verden af virksomheder, så er netop dét faktisk en god ting. Jo flere virksomheder, der finder på ”smarte”, kreative opslag på diverse sociale medier, jo mindre skiller man sig ud. Tænk bare over din egen hverdag, og hvis du ser et gadeskilt foran en forretning. Skiltet falder i øjnene med det samme. Allerede her har du altså vundet forbrugerens opmærksomhed, men meget nemmere, end hvis du skulle rulle en hel internetbaseret kampagne ud.

Billig, mobil markedsføring

I forlængelse af ovenstående pointe er det også vigtigt at understrege, hvor billig en løsning et gadeskilt faktisk er for din forretning. I stedet for at bruge en stor del af budgettet på en kampagne på Instagram, som alligevel skal nytænkes igen om et par uger, så får du med et A-skilt en mere permanent løsning, og endda en, som ikke drukner i alle de andre virksomheders opslag. Du kan skræddersy motivet på skiltet, fuldstændig som det passer dig, og du kan flytte med skiltet fra dag til dag.

Kampen om forbrugernes opmærksomhed og nysgerrighed kan altså vindes allerede her. I og med at skiltet er så billig en løsning, som det er, har du også mulighed for at købe mere end ét, hvorfor du også har mulighed for adspredelse. A-skilte er derfor den perfekte løsning som blikfang til din forretning.