Skal du være med på sundhedsbølgen?

Sundhed er noget alle taler om, men det er vidt forskelligt, hvad der er sundhed for den enkelte. For nogen er sundhed at tage en løbetur i ny og næ. Andre planlægger hele deres hverdag efter det.

Sundhed – et omfattende begreb

Sundhed. Motion. Slankekure. Vægt. Fedtprocenter. Det er begreber, som i de seneste år, har fået en stigende betydning for os. Vi er generelt blevet mere bevidste om at fysisk sundhed, udover at forlænge levetiden og mindske sygdom, er lig med mere psykisk sundhed og velvære – dvs. en sund livsførelse betyder forbedret livskvalitet. Men hvad dækker begrebet – eller fænomenet – sundhed egentlig over? Sundhed er jo et bredt begreb, og det indeholder derfor mange aspekter. Sundhed kan være vidt forskelligt fra det ene menneske til det andet. For mange mennesker er sundhed blevet en fastgroet værdi i vores liv, som forekommer os helt naturlig – når vi står i supermarkedet, kigger vi lige på bagsiden af produktet og tjekker fedtprocenten og det er en almen værdi for mange mennesker at dyrke sport (eller lignende) et par gange om ugen. Og det er i virkeligheden rigeligt med sundhed for mange mennesker. Har man taget den ugentlige løbetur har man ”god samvittighed” og skænker måske ikke sundheden en tanke før næste onsdag, når løbeskoene igen skal tages i brug. For sådanne mennesker fylder sundhedsbegrebet kun en lille del af dagligdagen. De tænker på deres sundhed ind i mellem – men det er langt fra noget, de planlægger deres tilværelse efter.

At vie sit liv til sundheden

I modsætning til denne gruppe, findes der efterhånden en masse mennesker, hvor sundheden fylder en kæmpe del af tilværelsen, og tages i betragtning i de fleste daglige gøremål. Denne gruppe tænker på sundheden i stort set alt, hvad den foretager sig: Når de går i bad om morgenen, lægger de vægt på, hvilken shampoo, der er sund for håret, og hvor ofte det er sundt at vaske hår, hvad der er sundt at spise til morgenmad, hvis man vil have mest ud af dagen, og hvad der er en sund madpakke. Er du vidne til en person i dit liv som har viet livet på det seneste til at leve sundere, så giv personen en gave og sig godt gået, du kan finde gaver på henholdsvist Gaven-til-ham.dk og Gaven-til-hende.dk. På arbejdspladsen spiller sundheden også en stor rolle – er der gode forhold mht. til rygepolitik, vandordninger – og bliver kroppen udsat for fysiske belastninger osv. Når der skal købes ind til aftensmad er sundheden ligeledes i højsædet – kulhydrater, kalorier og fedtprocenter skal nøje afvejes. Meget af fritiden er prioriteret til at dyrke motion og dyrke sundheden. I hjemmet tænkes der over familiens samlede sundhed – hvor meget må børnene spille computer, se tv, må der spises slik til filmen om aftenen, og endelig bliver der lagt vægt på, hvor mange timer, det er sundt for kroppen at sove. Dette er blot et eksempel på, hvordan en hverdag kan være utrolig præget og påvirket af sundhed. Ja, man kan næsten sige at mange mennesker har viet deres liv til sundheden.