Søvnhygiejne – Den store guide

God søvn er en af de allervigtigste faktorer for, at vi fungerer ordenligt i vores hverdag. Uden god søvn bliver den kommende dag besværlig og træls at komme igennem, og du vil uden din søvn heller ikke være i stand til yde det samme på arbejdspladsen eller have samme energi til at tage dig af din familie. Manglende søvn kan desuden gøre dig irriteret og ubehagelig at være sammen med, og så er god søvn i sidste ende også forbundet med et godt helbred.

 

God søvn er med andre ord vigtig for dit generelle velvære, og det er derfor, du skal være opmærksom på at få den kvalitetssøvn, du behøver. Det er nemlig langt fra alle, der sover nok, og du kender sikkert også selv til, at du ikke altid sover lige godt. Nogle mennesker lider endda af decideret søvnløshed, hvilket i sidste ende kun kan klares med hjælp fra lægen.

 

Få bedre søvn med god søvnhygiejne

Der findes dog også en masse gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forbedre din søvn. Det første du selvfølgelig selv kan ændre på, er din seng. En god seng er selvsagt en nøglespiller, når det kommer til at få hvilet og slappet tilstrækkeligt af. Hvis du vil have inspiration til at finde den helt rigtige seng for dig, kan du læse mere om senge på www.sengeguruen.dk.

 

En god seng kan dog ikke gøre det hele, for det kræver nemlig stor disciplin fra din side, hvis du gerne vil forbedre din nattesøvn. Det er her begrebet søvnhygiejne kommer ind i billedet. Søvnhygiejne dækker over gode vaner og de rette aktiviteter, som er med til at forbedre din søvn.

 

God søvnhygiejne handler bl.a. om, at du skal have faste sovetider. Det er med til at stabilisere din døgnrytme, hvilket i sidste ende er med til at fortælle din krop, hvornår det er tid til at gå til ro. På den måde kan du få en mere rolig og naturlig søvn.

 

Søvnhygiejne handler også om ting som:

  • Motion: at bevæge kroppen gør dig træt og giver dig et større behov for søvn
  • Sov ikke om dagen: Hvis du sover om dagen, kan det ende med at gøre dig mindre træt, når det er tid til at sove om natten, hvilket i sidste ende kan forringe din nattesøvn
  • Koffein: Koffeinholdige produkter som kaffe bør indtages med måde i timerne op til dit sovetidspunkt