Bliv mentalt stærk

Mange af os bruger utallige timer på at pleje vores krop. Vi forsøger så vidt som muligt at spise sundt, og træner op til flere gange i ugen. Vi har med de sociale medier fået et stort fokus på sundhed, og standarden på kropsidealet er hævet til et måske usundt niveau. Det kan være udfordrende for den yngre generation, og kan i nogle tilfælde gå hen og blive en mental byrde at skulle leve op til det billede som der tegnes på de sociale medier. Men nu hvor der er så meget fokus på kropsidealer og at spise sundt, hvorfor er der så ikke mere fokus på det mentale? At være mentalt sund og stærk er mindst ligeså vigtigt, som at have en sund krop. At være mental stærk er først skridt til en sund krop. Det er desværre ofte noget vi overser, og ikke tager vare om. Mange er slet ikke klar over, at de er svage mentalt, og hvad det faktisk kan gøre at træne det mentale. Men så er spørgsmålet hvordan man kan blive mental stærk, og om man kan træne sin mentalitet uden hjælp? Det kigger vi nærmere på i følgende artikel.

 

Find dig selv gennem inspiration

En stor del af ens mentale helbred gælder om at hvile i sig selv. Ofte fanger vi os selv i dybe tanker om at hvad andre mon tænker og mener om os, hvilket kan være skadede for helbredet. I virkeligheden betyder folks meninger ingenting, og burde absolut ingen indflydelse have på vores liv. Derfor gælder det om at finde at gøre hvad man vil, lige meget hvad folk synes. Find inspiration gennem positive forbilleder, og glem hvad folk mener om dig. Det gælder om at finde sig og gøre ting der gør en glad på daglig basis. Internettet er et fantastisk sted at finde inspiration, og man kan finde meget hjælp til at finde sig selv. Man kan dog også tage et mindfullness kursus hvis man har brug for lidt ekstra hjælp. Det vigtigste er ikke hvordan du finder dig selv, men at du faktisk finder dig selv, og begynder at accepterer at den eneste rigtige vej at gå i livet, er den du selv kreerer.

 

Dyrk motion regelmæssigt

Hvad end du forsøger at blive mental stærk for at tage din karriere til et andet niveau, eller om du ønsker at få det mentalt bedre fordi du har oplevet noget traumatisk, så er motion en stor faktor for det mentale helbred. Motion er ikke kun med til at brænde kalorier af. Man får også mere overskud i hverdagen, hvis kroppen bliver banket igennem engang i mellem. Man får det bedre med sig selv, og mange kan bruge som en lille afbræk hvor man kan være selv med sine tanker. Det giver også en disciplin som man kan tage med i andre dele af ens liv. Hvis du træner 4-5 gange i ugen, og du kommer afsted hver gang – også selvom at du ikke altid gider, så giver det et selvtillidsboost, som du kan bruge i andre kroge af livet. Så selvom at du ikke gider at træne, så burde du overveje det, hvis du ikke er et sundt sted mentalt!