Hverdagsluksus

De seneste år er elektroniske gadgets blevet mere og mere populære. Små, elektroniske apparater, som gør din hverdag både sjovere, lettere og mere spændende. Alt fra virtuelle briller, smartwatch og kæmpestore iPhones præger nu markedet og din hverdag. Og mulighederne er mange, de elektroniske hjælpemidler forsøger på hver deres måde at hjælpe dig til at få en både mere overskuelig, systematisk og spændende hverdag.

Din højre hånd

Det kan være, at du allerede har et ur på dit håndled. Du kan med fordel skifte det klassiske digitalur ud med et moderne smartwatch. Hvorfor, tænker du? Uret kan hjælpe dig med langt de fleste praktiske ting i hverdagen. Du kan let koble op med din telefon via Bluetooth, således, at du får alle dine notifikationer, beskeder og opkald gennem uret. Der er også mange applikationer på din telefon, som kan styres gennem dit ur. Tænk sig, du kan starte opvaskemaskinen ved at trykke på dit ur, eller du kan acceptere en overførsel på din MobilePay. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænser.

Mange anvendelige funktioner

På den måde kan telefonen blive i lommen – og dét er praktisk. Når du jagter ungerne gennem en forlystelsespark eller er på cafe med din veninde i byen, så behøver du ikke have telefonen fremme for at holde dig opdateret. Men det er ikke kun socialt, at uret er en kæmpe fordel. Hvis du er typen, som kan lide at få pulsen op, så har langt de fleste ure også indbygget sportsfunktion, så du kan måle både dine cykel-, gå- og løbeture, ja sågar din styrketræning. Du kan også holde øje med, hvor fysisk aktiv du er i løbet af dagen, og om din puls går både op og ned.

Det er altså både din sundhed, praktiske gøremål og sociale opdateringer, som du nu kan klare med et smartwatch.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *