Hvilken portvin skal du vælge?

Portvinen stammer fra Portugal i dalen Douro. Fremstillingsprocessen minder meget om fremstillingen af rødvin, og rødvinen Pinot Noir siges dog også at være forløberen for portvinen tilbage i 1095.

I Danmark bruges portvinen ofte som dessertvin, men faktisk har den mange anvendelsesmuligheder i forbindelse med hele middagen. Hvis du vil prøve noget nyt og anderledes kan du prøve at servere portvin til forretten eller hovedretten. Alt efter sødme- og syrebalancen i vinen kan portvinen serveres til f.eks. skaldyr, røget fisk eller jordskokkesuppe. Alt efter hvilken type portvin du vælger, kan den faktisk serveres til det meste.

3 typer portvin

Overordnet set findes der tre typer portvin. Det er den frugtprægede Ruby, den krydrede Tawny og endelig den mindre kendte hvide portvin. Faktisk findes der også pink portvine.

En Ruby portvin lagres på store egetræsfade i 2-3 år og kommer kun fra et års høst. Denne type portvin går godt med rødt kød, oste og fløde. Til efterårets og julens fester går denne type portvin også rigtig godt med and og dådyrvildt. Indenfor Ruby portvine findes der særlige vintage portvine, der markeres af de portugisiske myndigheder og bliver bedre med årene.

Læs mere om portvin her.

Tawny portvin er en blanding af flere forskellige års høste og lagres længere tid på mindre fade. Det betyder, at vinen iltes hurtigt, og den er derfor også klar til servering direkte efter tapning. Ofte vil du kun se en gennemsnitlig alder og tappeåret for en Tawny. De findes i alt fra 10-40 års alderen. Colheita er en form for vintage portvin, der minimum skal ligge på fad i 7 år. Nogle af dem ligger dog helt op til 70 år. En Tawny er god til and, tørre oste og desserter med nødder og tørrede frugter. En Tawny er også det oplagte valg til risalamanden.

Den hvide og pink portvin er begge nyere fænomener, men er gode til supper og søde desserter. Det er også godt i en Porttonic på en varm sommerdag. Denne type portvin bør opbevares i køleskabet og serveres kold.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *