Nyt perspektiv på forældrerollen?
Vi lever i en svær tid. En hvor det kan være svært at blive klog på, om man er for blød eller hård i sin børneopdragelse, og en hvor sociale medier udgør udstillingsvinduer for netop meninger og råd om, hvordan vi skal opdrage vores børn. Det kan gøre det svært at finde rundt i rigtigt og forkert. For er dit syn nødvendigvis forkert, blot fordi mange andre går en anden vej?
Vi vil alle det bedste for vores børn, når vi opdrager dem, men vi gør det forskelligt, og det kan skabe usikkerhed om hele begrebet ”gode forældre”. Noget man ifølge glansbilleder på Facebook og Instagram skal være anno 2018.
Få en mening med ræsonnement bag sig
Der findes mange gode foredrag om børn. Særligt er foredrag om de såkaldte ”curlingbørn” i høj kurs, da det er et emne, der fylder utroligt meget i nutidens børneopdragelse. Curlingbørn er dem, vis forældre fejer udfordringer og ubehageligheder af banen for dem, så de vandrer gennem livet som en dans på roser. Men hvad gør man som barn, når man ikke selv er i stand til at tænke sig ud af udfordringer, som de dukker op? Måske man slet ikke kan gøre noget, for man er ikke rustet til det. Derved forventer de her børn altså, at nogle kommer og løser problemerne for dem – lige meget om det er en bagatel eller ej.
Forældre opdrager deres børn i den bedste mening, men når man igennem mange år har fejet udfordringer af banen for dem, og pludselig skal til at lære dem, at ikke alt er en dans på roser, får man brug for værktøjer – både dem, der kan håndtere de kritiske spørgsmål fra børnene, der nu pludselig skal agere anderledes, samt værktøjer, der kan formidle, hvordan børnene selv skal klare sig.
Foredrag om curlingbørn er relevante i forhold til nutidens mange eksempler på unge mennesker, der forventer livet serveret på et sølvfad. Foredrag om emnet er dog også relevante i forhold til den tone, der hersker på f.eks. sociale medier, hvor ordet bliver kastet tankeløst omkring.
