Sådan finder du den rette kontorbelysning

Belysning er en vigtig faktor på kontoret. En dårlig belysning kan nemlig påvirke medarbejdere negativt, både fysisk og psykisk, og det kan betyde lavere produktivitet, trætte øjne, hovedpine og dårligere humør – og i værste tilfælde flere sygedage.

Kontorbelysning er derfor ikke bare kontorbelysning. I dag lægges der generelt stor vægt på diverse belysningskilder for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Men hvad er det egentlig, du skal være opmærksom på, når du skal vælge kontorbelysning? Det kommer vi omkring i denne artikel.

Undersøg arbejdsområdet

Det første, du skal undersøge, når du skal vælge den rette arbejdsbelysning, er kontoret og arbejdsområdet. Du bør her overveje, hvilke typer af belysning, der er behov for, om der er mulighed for at forbedre det eksisterende lys – og så bør du også tage i betragtning, hvor meget naturligt lys, der er på kontoret. Alle disse overvejelser kan gøre det nemmere for dig at finde ud af, hvad der skal gøres for at oplyse kontoret på den bedst mulige måde.

Udnyt det naturlige lys

Det er ikke alle kontorer, der har masser af vinduer og dermed en masse naturligt lys – men hvis man har, så er det noget, der skal udnyttes. Det kan man bl.a. gøre ved at sikre, at dagslyset kan komme indenfor, dvs. at det ikke er begrænset af bl.a. persienner eller en masse andet i vindueskarmen. Det naturlige lys er dog ikke kun af det gode. Det kan nemlig også gå ind og irritere, især hvis solen står lige ind ad vinduet. Det er derfor en nødvendighed, at man har muligheden for at skærme af for solen, især for de personer, der sidder tæt ved vinduet.

Sikre en god grundbelysning

Når det kommer til kontorbelysning, er det generelt en god idé at have flere forskellige typer af belysning. En af de vigtigste er dog grundbelysningen, dvs. den belysning, der lyser hele kontoret op. Der er her oftest tale om diverse loftslamper, f.eks. lysarmaturer, der hænger flere steder i loftet. Det sikrer, at hele kontoret lyses op, men gør også generelt rummet mere lyst og indbydende.

Sørg for opgavebelysning af arbejdsstationerne

Grundbelysningen er i de fleste tilfælde ikke nok i sig selv – især hvis der ikke er særlig meget naturligt lys på kontoret. Det er derfor altid en god idé at supplere grundbelysningen med opgavebelysning i form af f.eks. justérbare skrivebordslamper, som medarbejderne kan tænde og slukke for, alt efter behov.

Vælg LED-lys

LED-lys er en god investering for enhver virksomhed. Selvom LED-belysning generelt er dyrere at investere i end traditionelle pærer, vil de kunne spare en virksomhed mange penge på sigt. LED-belysning har nemlig en meget længere levetid end andre, traditionelle lyskilder – og så er LED-lys også den miljøvenlige løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *