svømmer

Sådan kom 20-årige Daniel i gang med sin forretning

At starte sin egen forretning op er i sig selv svært. Men at gøre det som 17-årig samtidig med at man går i gymnasiet og svømmer 7 til 8 gange om ugen som elitesvømmer, så er det næsten umuligt. Ikke desto mindre er det hvad den i dag 20-årige Daniel Johannesen fra Horsens har gjort. Med stor succes vel at mærke. Her finder du ud af hvad han har gjort rigtigt.

Hvad gør man som 17-årig, når man rigtig gerne vil tjene en masse penge, men virkelig ikke gider arbejde i kassen i Bilka eller Netto? Så må man finde alternativer. Sådan et alternativ fandt Daniel dengang for 3 år siden, da han gennem længere tid hade snakket med sine svømme kammerater om at de manglede en online svømmebutik, hvor de kunne købe alt deres svømmeudstyr ét sted til nogle billige penge. Samtidig med det havde Daniel selv startet et par tidligere mindre virksomheder, så lige pludselig lå det lige for at komme i gang med dette nye projekt.

Og her tre år senere er Watery, som virksomheden kom til at hedde, så et af Danmarks mest omtalte og hurtigst voksende webshops med planer om udvidelse til resten af norden indenfor få år.

Hvordan Watery og Daniel er nået hertil vil han forsøge at forklare her i tre  konkrete steps:

  1. Din passion er dit udgangspunkt

Daniel startede sin svømmebutik, fordi han gennem 10 år havde svømmet op til 8 gange om ugen. Han var i forvejen passioneret omkring svømning og brændte rigtig meget for det. Og at han så startede en forretning på baggrund af den passion gør at han i dag tre år senere stadig elsker at arbejde med den branche, de produkter og de mennesker der er i den svømmeverden

  1. Hav store ambitioner – men vær tålmodig

Lige når man starter sin forretning er tanken at man sagtens kan overtage resten af verden. Det kan man måske også, men for langt de fleste tager det lang tid. Derfor må du gerne have store ambitioner, men sørg for også at have i mente at det også tager tid at opbygge en ordentlig forretning

  1. Undgå lånte penge

At starte med at skulle låne penge i en bank eller hos familie medlemmer er altid en dårlig indgangsvinkel til ethvert projekt. Udover at skulle betale unødvendig høje renter på de lånte penge, så gør det også at man oppe i hovedet er mere klar til bare at spendere dem hurtigt. Daniel havde istedet bare selv sparet opstartspengene op, således han ikke var tvunget til et lån.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *