Sådan behandler du soleksem
Soleksem er en form for allergisk reaktion for solens stråler, som kan ramme alle, men det er oftest unge kvinder med lys hud, der får eksemen. Der findes ingen direkte behandling af soleksem, men der er alligevel muligheder for forebyggelse og symptombehandling, så hudlidelsen bliver til at leve med. Lider du selv af soleksem får du i denne artikel gode råd til at forebygge og mindske symptomer, så du kan nyde forårets og sommerens sol.
Sådan undgår du soleksem
Når vejret begynder at blive varmere og solen titter frem, vælger mange mennesker at trække i mindre tøj, og derfor får flere kropsdele mere sol i disse måneder i modsætning til i vintermånederne. Hvis du er allergisk over for solens stråler, er det derfor vigtigt, at du ikke opholder dig i solen i længere tid ad gangen. Og når du bevæger dig ud i solen, er det vigtigt at du bruger en god solcreme med en høj faktor. Denne lægger nemlig et lag over huden, så solens stråler får sværere ved at trænge ind i huden. Derudover kan du undgå soleksem ved at være tildækket de udsatte steder, som er arme, nakke, hals, fødder og hænder. Samtidig kan du holde dig fra solen mellem klokken 10 og 16, da den er skarpest i dette tidsrum.
Hvis eksemen alligevel opstår
Hvis du er så uheldig at få udslæt, selvom du har taget dine forholdsregler, er det vigtigt at holde huden fugtet. Ved at tilføre huden fugt, får den optimale muligheder for at regenerere sig selv, så betændelsestilstanden kan bekæmpes. Hvis kløen er rigtig slem, kan du med fordel tage en allergipille som indeholder antihistamin, da det kan lindre reaktionen. Derudover kan du på apoteket få bestemte cremer, som indeholder kortison eller steroider, der kan hjælpe på problemet. Disse kan dog også give bivirkninger, og derfor er det vigtigt at være påpasselig.